lørdag den 28. juni 2014

Hej Malaysia!

Vi ankom til byen, hvor havnen var, og blev sat af ved et turistbureau, som kunne give os bådbilletterne. Her sad en lidt for rapkæftet fyr med sine lidt for smarte venner - de ville skam gerne hjælpe - de var bare ALT for meget! Da vi skulle til at betale kom vi i tanke om, at vi jo ikke havde fået hævet, og de småpenge vi havde fået vekslet på grænsen var ikke nok. Så jeg tog med en af mændene, som ville køre mig til banken. På sin scooter - selvfølgelig! Jeg bad ham om at køre langsomt, og han gjorde så selvfølgelig alt andet. Han var nok et af de mest irriterende mennesker, jeg nogensinde har mødt - måske spillede min træthed og sult også lidt ind, men wow, han skulle have haft 10 flade lige i ansigtet! Han blev ved med at snakke til mig, selvom jeg ikke kunne høre, eller forstå ham, og blev ved med at spørge, om jeg så vm, for så kendte han et sted med billig øl, hvor jeg kunne komme med hen. Nej, for 117. gang! Det værste var dog, at han blev ved med at tage selfies af os begge (han skulle bare dø!!), hvilket fik ham til at slingre mere! Jeg kiggede bare væk eller bukkede mig ned, så jeg ikke kunne ses for hans egen (trælse) krop. Han spurgte også jævnligt om jeg var bange, eftersom jeg gispede, når han rundede svingene med en lidt for høj fart. Da jeg så endelig sagde ja, begyndte han selvfølgelig at slingre, men så fik han fandme et slag på skulderen, at nu skulle han stoppe! Det forstod han så. Da vi så kom tilbage ville han have penge for det - og gu fandme nej, om han fik penge for det! Jeg kom dog til besindelse igen og gav dem til en af de andre smartass's og sagde, at jeg i hvert fald ikke gad at give ham dem! Hvilken idiot. Da vi havde betalt og fået vores billetter og skulle til at gå, spurgte de så, om vi ikke ville spise med dem, og vi kunne da også sove her. Det svarede jeg ikke engang på, og manden råbte efter os, at vi skulle huske at være på kontoret lidt i 7 i morgen tidlig. Ja ja, ses! Stodder... Det var som at være tilbage på Cuba!
Vi fandt et usselt hotel med en enkelt dobbeltseng, men vi orkede bare ikke at lede, eftersom vi var HELT døde og virkelig sultne! Vi har ellers ledt efter pænere steder at sove, da jeg i Phuket var så smart at glemme min silkesovepose i min seng... Så nu kan jeg ligge her og hygge mig med alle sengelusene! Hurra.
Velkommen til Malaysia, piger!

Torsdag kl 4 blev vi vækket af den lokale moské, der lige synes, at den skulle messe ud over HELE byen på dette umenneskelige tidspunkt! Omg! Så vi var da vågne, da vækkeuret ringede lidt over 6. Vi tog ned på turistkontoret og gik herfra ned til båden, som skulle sejle os ud til Palau Perhentian Kecil. Det er en lille ø lidt ude fra kysten, som skulle være vildt smuk! Så her ville vi tilbringe to nætter. Vi blev sejlet derud i speedbåd, og sat af på stranden, hvorfra vi så skulle finde et sted at sove. Og der var varmt! Vi fandt faktisk forholdsvis hurtigt et sted, som havde et dobbeltværelse til en okay pris. Vi ville dog frygtelig gerne have aircondition, men da han sagde, at sådan et værelse kostede lidt over 800 kr, så kunne vi godt overleve med den fan. Vi smed vores bagage og gik ned på stranden, hvor vi fik noget morgenmad, inden den stod på afslapning ved vandet. Til middag gik vi op på værelset lidt, inden vi gik over på den modsatte side af øen(hvilket kun tog 5 minutter), fik en is og lagde os i skyggen. Vi er rigtigt på ferie nu! 
Lidt senere svømmede vi lidt ud af, men vendte hurtigt om, da nogle halv-store fisk i vandet begyndte at bide os, så snart vi ikke rørte på os. Og de bed altså til! Så vi fandt hurtigt tilbage ind på stranden igen! 
Til aften spiste vi på en fin restaurant nede ved vandet, og til dessert fik vi henholdsvis en oreo-shake og en mars-shake. Mmhh! Vi nyder livet!

Fredag sov vi længe. Rart! Og tiltrængt. Vi vågnede ved 10-tiden og gik ned på stranden og fik morgenmad. Herefter gik vi lidt rundt på øen og tog billeder, inden vi lige blev dyppet og tog på snorklingtur. Vi blev sejlet ud i en lille båd og over til den såkaldte Turtle Beach. Ja ja, vi har efterhånden været på så mange snorklingture, hvor de lover både hajer og næsten hvaler. Så vi forventede ikke det store. Men lige var vi hoppet i, før vi kunne se den første havskildpadde ligge nede på bunden og spise. Line var ellevild! Vi så 2-3 stykker, inden vi sejlede videre. Fedt! Næste sted var Coral Garden - og koraller var der! For alle pengene. Og VILDT mange fisk! Næste sted var Shark Point, og det forventede vi slet ikke noget af. Men men men - efter at have svømmet rundt i ca et kvarter svømmede den første haj forbi nedenunder os. For vildt! Næsten 2 meter lang. Vi nåede at se 3. Vores guide grinte så bare af os, da vi sagde, at vi havde set 3, så vi ved ikke, om han ikke troede på os. Men vi var ligeglade - vi havde set hajer! Og Line havde set BÅDE skildpadder og hajer på én og samme dag. Kanon tur! 
Resten af eftermiddagen brugte vi skiftevis ved vandet og oppe i skyggen med en smoothie i hånden. Ren afslapning! 
Til aften spiste vi igen på en af restauranterne nede ved vandet - på stranden faktisk. SÅ hyggeligt!

Åh Perhentian Kecil, du har deme været god ved os! Og god for Lines tan, haha!  Vi har virkelig fået slappet af og nydt tilværelsen. I morgen drager vi med båden tilbage til hvor vi kom fra og tager derfra bussen til Cameron Highlands, hvor vi skal ud i junglen. Ses!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar