Kl 15 tog vi båden til Santa Cruz, hvor vi ankom sidst på eftermiddagen. På vejen ind i havnen sejlede vi lige forbi båden "Havana"9, som er den Mikkel Beha og hans sønner sejler rundt på og filmer til programmet "Kurs mod fjerne kyster". Så da vi kom ind til havnen skyndte vi os at tage en vandtaxa ud for at se, om de var hjemme. De var dog ikke på båden, men vi kunne nu prale af, at vi havde set båden! På vejen tilbage stoppede chaufføren op og sagde, at han kunne se en rokke i vandet - det siger de sig tit, men vi kan ALDRIG se dem, så vi ved ikke rigtigt, om de bare tager gas på os...
Aftenen blev brugt på shopping rundt i de mange butikker, hvor de har alverdens ting og sager, med Galapagos på. Alt for mange flotte ting faktisk! Og dyre... Vi gik hele vejen op og ned af gaden, da vi pludselig efter at have passeret en restaurant kiggede på hinanden og sagde; "Var det ikke dem?", som i; var det ikke Mikkel Beha og co.? JO! Vi blev hurtigt enige om, at det ville være kikset og vende om nu og sige hej eftersom vi begge havde fået en smule øjenkontakt med de to ret så flotte sønner, så vi gik i hast videre. Vi ville dog helt vildt gerne hilse på dem, så stratetisk blev vi væk en halv times tid og gik så samme vej tilbage. En god icebreaker er altid et godt lyst "HEJ!", så den fyrede Maria af hvorefter jeg straks fulgte op med at sige "Så så vi jer jo!" Come on Nadia og Maria... Nå, de tog det da meget pænt, og var vildt flinke at snakke med. Især de flotte sønner. Åh! Og en stor stor hilsen skulle jeg sende til min mor fra selveste Mikkel Beha, da jeg fortalte, at hun bare elsker hans program! Haha. Helt pige-pjattede gik vi tilbage til vores hostel, hvor vi gik tidligt i seng. Helt døde!
Lørdag skulle vi så ENDELG ud at dykke. Vi mødte friske op kl 6.30 og blev kørt ud til den modsatte side af øen, hvor vi skulle sejle ud fra. Vi sejlede først ud til et site kaldet Daphne. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var lidt nervøs, eftersom det jo var mit allerførste dyk efter jeg havde fået mit certifikat, men det viste sig jo at gå rigtig godt alt sammen!
Vi blev iført alt udstyret og dumpede i vandet - klar til første dyk! Så snart man fik hovedet under overfladen, så var der ca en million ting at se på! Bogstaveligt tag faktisk, for jeg har da aldrig set så mange fisk ét sted! Der var en hel masse forskellige fisk, over det hele og vildt tæt på os. Vi havde ikke været under vandet særlig længe før den første søløve kom for at ville lege. Den svømmede helt helt tæt på os, og nøj, hvor er de søde! Og ja, Milo, gu' ligner du så en søløve, for det var som at se dig sidde og tikke om at blive snakket med, når de svømmede hen imod os! Lidt senere så vi et par skildpadder og et par hajer et stykke fra os. "Hovedattraktionen" var dog de 3 eagle rays, der kom helt tæt på os. En kæmpe stor mor med sine to unger. Wow!!! Og selvfølgelig lige med en skildpadde i baggrunden, for at det ikke skal være løgn. På vejen op skulle vi lave et safety-stop, hvor vi stoppede i 3 minutter på 5 meters dybde. Her kunne jeg pludselig se en haj komme svømmende direkte i mod os nede fra dybet af - og hajer angriber altså nedefra og op - så det kan da nok være, at jeg kom tæt på instruktøren et kort øjeblik. Der skete jo ingenting eftersom hajerne jo er mere bange for os end vi er for dem(måske?!), men puha, en forskrækkelse!
2. dyk blev dog endnu mere adrenalin præget! Efter en times tid på båden kom vi i vandet igen - nu på et andet site kaldet Seymour. Vi svømmede lidt rundt inden vores instruktør kaldte os hen til en lille hule. Lige idet jeg kommer derhen svømmer der en haj ud af hulen og lige under mine finner. Shit! Vi svømmede lidt videre og fandt et masse steder, hvor der hvert sted lå 3-4 hajer og sov inde i hulen. Man kunne komme helt tæt på. SÅ fedt. Det fedeste var dog den sidste del: Vi kom hen til en lille bakke bestående af en klippe, hvor vores instruktør bad os om at synke helt ned til bunden for enden af den og kigge op. Og lige foran os oppe på bakken, svømmede der 10-12 hajer rundt! Alt for fed oplevelse!!!! De var ikke farlige eftersom det "bare" var white-tipped reef sharks. Men de var da ok-store, vil jeg sige! Alt for fede dyk, wow!!!
Om eftermiddagen tog vi ud til en lavatunnel, der er her på øen. Den er (sjovt nok) blevet dannet af lava for mange år siden. Der er en 2200 m lang gang under jorden, som stammer herfra. Vildt specielt at se og gå nede i.
I morgen er vi klar til vores dagstur til øen Floreana!
Søndag morgen stod vi op til en noget overskyet dag, men eftersom der plejer at være cirka 58 grader på bådene mellem øerne, så gjorde det os nu ikke noget, når turen til Floreana tog 2 timer. Vi var dog heldige at få 2 af de kun 4 pladser, der var udenfor "huset" på båden, så vi kunne få lidt vind i håret - dog havde en irriterende englænder ikke lige taget højde for sin egen størrelse og tilmed bestemt sig for, at der sagtens kunne sidde 3 på to-personers bænken. Åh! Og hun ville SÅ gerne være venner med os, og var bare en pestilens hele dagen! Nok om hende. Indsejlingen til øen var vildt smuk! En masse toppe dækker hele øen og gør den rigtig flot. Inde på "havnen" blev vi taget i mod af en flok sovende søløver, der ikke lige orkede at flytte sig, så vi blev nødt til at lægge til et andet sted. Ja ja! Vi blev vist hen til en lille "bus" der i virkeligheden var et lad med nogle bænke på og et tag henover. Vi blev kørt ud af byen, der rummer hele øens befolkning - 166 indbyggere - og op i bjergene. Heroppe så vi først deres skildpaddereservat og hørte en masse historier fra vores guide. Bl.a. hvorfor øerne hedder "Galapagos". For at gøre en rigtig lang historie kort, så var det noget med, at spaniolerne kom først, og så kom englænderne men spaniolerne kaldte øerne for Galapagos, fordi de så de store skildpadder, hvis skjold var formet som en saddel. En type saddel spaniolerne brugte i 1500-tallet hedder på spansk "galapagor" (cirka), og øerne hedder derfor Galapagos - altså opkaldt efter kæmpe skildpadderne.
Herefter gik vi videre, hvor vi så nogle huler, som piraterne i sin tid brugte som en slags base. Meget sjovt at se, for de havde lavet gange, små rum og endnu mindre hulrum i væggene, hvor de kunne gemme ting. Englænderne og spaniolerne gad nemlig ikke have øerne, fordi der ikke var guld her - men de kunne hente proviant her i form af fx skildpadder (de kan holde sig levende i lang tid uden vand og besætningen kunne derved få frisk kød) - og når så de sejlede forbi, så slog sørøverne til! Skide smart.
Herfra gik turen tilbage mod byen hvor vi fik en lækker frokost samt Galapagos's special-dessert: Et stykke banan med chokoladesovs på!
Efter frokosten var det endelig tid til at komme i vandet og snorkle! Stranden var dækket af sort sand, som var lidt specielt at se. Vandet var lidt grumset, så det var svært at se noget - så da jeg pludselig stod ansigt til ansigt med en skildpadde, så ved jeg ikke, hvem der blev mest bange! Da vi kom op og skulle tøre var det dårlige vejr nået til Floreana, så vi skyndte os i tøjet og hen til båden. Det dårlige vejr holdte dog ved helt tilbage til Santa Cruz, og det regnede faktisk hele aftenen. Førhen har vi kun oplevet regn i højst 5-10 minutter af gangen. Så vi håber lidt på, at det stopper til i morgen, for der var vores plan at tage til Tortuga Bay, som skulle være en paradis-strand - og den vil vi helst se i solskin.
Søndag aften stod jeg op efter lige at være faldet i søvn (!!!!) for at være med på Skype og synge fødselsdagssang for min kære lillesøster Frederikke, som mandag fyldte 18 år. Tidsforskellen er 8 timer, så det passede lige med, at jeg kunne stå op kl 22.30, når de skal synge 6.30. TILLYKKE Frede - må dit 18. år blive et fuldt år, hæhæ!
Mandag stod vi tidligt op for at komme ud til Tortuga Bay. Vi tog en taxa hen til stien, hvor en 45 minutters gåtur ventede forude. Føj! Herefter kom vi til stranden, som vi så liiiige skulle gå på 1 km mere for at komme hen til selve bugten. Men hvilket syn! Virkeligt flot sted. Dog havde skyerne ikke tænkt sig at slippe øen helt endnu, så der var overskyet det meste af tiden, vi var der. Men jeg tror, at vores hud var ret glad for skyerne, for sol fik vi da tiltrods for skyerne.
Efter en god frokost (pasta!!!! Som vi aldrig får...) tog vi båden tilbage til vores lille ø. I morgen står den på arbejde igen. Wuhu!
Hører at vejret er godt i DK - nyd det nu! Ses
Lige endnu et billede af en søløve, der har det fedt.







