mandag den 7. april 2014

Riverrafting og skadestuen...

Søndag morgen stod vi op og fik igen en kanon morgenmad på Cotococha Lodge og glædede os til dagens aktivitet: Riverrafting! Dagen før havde vi snakket med lodgens personale, om hvad der var at lave i Baños, og da vi sagde, at vi regnede med at skulle riverrafte (blandt en masse andet selvfølgelig!), sagde de, at det var langt bedre og billigere at gøre det her i Tena. Så wipti-wupti, så stod jeg pludselig med deres ven Diego i røret, som arrangerede en heldagstur, og JA, selvfølgelig kunne vi komme med dagen efter! Cool!
Efter at have vinket farvel til junglen kørte vi mod byen, hvor vi skulle mødes med Diego. Vi blev taget med en lille times tid i bil langs floden, inden vi kom til stedet, hvor turen skulle starte. Udstyret med GoPro på hjelmen var vi klar på at komme i vandet og prøve flodens level 3+ rafting! (Det aller-højeste level er level 5). Diego starter turen med at fortælle at bølgerne er ekstra høje i dag, og at det nok skal blive vildt sjovt! Og sjovt var det! Op og ned af flere meter høje bølger og hen over sten det gik - og flere gange blev vi skyllet fuldstændig igennem, når vi sejlede ind i bølgerne. Ved en af de rigtig høje bølger blev en af de to tyske piger, der også var med på turen, skyllet over bord! Vi fik hende dog reddet op, og der skete ingenting. Efter en lækker frokost bestående af taco, madpandekager med fyld og banankage og chips til dessert var vi klar til at fortsætte. Diego var en rigtig drillepind og sprøjtede os tit til med vand med undskyldningen om, at han blot daskede en anakonda væk fra båden. Hans drillerier peakede, da han kommer hen til mig, stikker sin paddel ind under min knæ og løfter mig af båden og ned i vandet. Spade! Men sjovt var det jo :-)
Med kun ca en halv time tilbage af turen kom vi til et stykke, hvor en af bølgerne åbenbart var ekstra høj, for her tippede båden og alle (undtagen Diego) røg i vandet. Så heldig som jeg nu er, landede jeg under båden og måtte trække mig selv hele vejen under den for at komme op. Jeg kommer op og bliver straks trukket op i båden og møder der Maria som siger: "Hey, jeg tror altså, at der er noget galt med min finger." Jeg kigger lidt på den og ser, at hendes højre ringefinger er totalt skæv! Amen altså, det uheldige barn! Det skal lige siges, at når Maria kommer hjem efter vores tur til Cuba, så skal hun opereres - for anden gang - i sit knæ. Hendes korsbånd er helt færdigt! Stakkels hende - og der sad hun midt i en gummibåd med kæmpe bølger i floden med en skæv finger - og tja, det gjorde da også lidt ondt! Skæbnen var da heldigvis en lille smule på vores side, for en af tyskerne arbejder som traumakirug i Tyskland. TAK! Hun kiggede lidt på den, rørte hist og her; "Does this hurt?", og konstaterede hurtigt, at den var brækket - MEN eftersom Maria godt kunne bevæge den, og selve leddene ikke gjorde ondt, så var den "bare" brækket, og nerverne skulle derfor være ok. Fint nok.
Diego tog den lidt med ro det sidste stykke ned af floden, og da vi kom til endestationen, holdte der en bil klar, der, efter vi havde skiftet til tørt tøj, kørte os til skadestuen. Diego, den rare mand, tilbød at tage med derind eftersom han var sikker på, at de ikke snakkede engelsk på hospitalet - så ja, det kunne vi jo ikke takke nej til. 
Da vi ankom til hospitalet gik Maria og Diego ind, og jeg blev placeret under en pressining i en plastic havestol udenfor eftersom kun én må følge med ind. Så der sad jeg jo godt og ventede! Diego har lovet os, at vi kan sove hos ham - to østrigere der også var med ned af floden, blot i kajakker, bor der nemlig også pt. Flink mand!

Efter ca 3,5 timers ventetid, som jeg havde tilbragt med at kede mig, kede mig og at forsøge på at føre en samtale med Diegos svoger på fagte-sprog/engelsk/spansk, kom Maria ud med en skinne på fingeren. Hmm - ingen gips eller noget. De havde dog sagt, at de kunne operere den, hvis hun dog blev i Tena i 2 måneder (pga kontrol), men så spændende er Tena nu heller ikke... Så det blev en skinne og et røntgenfoto med hjem i tasken - også må vi ringe til en dansk læge i morgen. Hen sidst på aftenen ankom vi til Diegos hus, hvor vi sammen med de to østrigere lavede fisk i blade på bål (en Equadorisk specialitet) og hyggede inden vi gik i seng. Dog ret mærkeligt bare at "bo" i en andens hus - og hele familien er her også og alle snakker kun spansk. Vi aner ikke, om vi skal betale for at bo her eller noget som helst. Men alle er søde, heldigvis! Længe leve spontanitet! 
I morgen skal vi så endelig til Baños, tiltrods for vilkanudbruds-varsler. 
Ses!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar