mandag den 21. april 2014

Isla Isabela

Torsdag eftermiddag havde vi aftalt med en fra staff, at hun skulle hjælpe os med at købe billetter til båden, der skulle tage os med til øen Santa Cruz og lidt senere en anden båd fra Santa Cruz til Isla Isabela. Det hele gik som smurt - vi fik arrangeret overnatninger på Isabela og vist hvor skulle gå hen for at købe bådbilletten. Vi skulle dog inden købet hæve penge både til de ret dyre billetter og til hele vores weekendtur, eftersom der ingen hæveautomat er på Isabela. Og dér kom så denne turs første (men langt fra eneste) problem... Den eneste automat der er på vores ø San Cristobal ville ikke lade os hæve penge! Vi har før haft dette problem med Marias kort - men aldrig med mit. Vi marcherede ind i den tilhørende bank for at hæve der, men så straks den enormt lange kø! Åh nej. Nå, vi spurgte en ansat, om det overhovedet var muligt at hæve her på denne måde, og det var det selvfølgelig ikke, medmindre man havde sit pas med. Men lille mand, jeg render ligesom ikke rundt med mit pas på mig! Selvom jeg både havde mit kørekort, et andet ID og kan mit pasnummer udenad, så kunne det ikke lade sig gøre uden selve passet. Hjem til huset og hente pas og tilbage til byen - tilbage til en LUKKET bank! JAMEN?! Åh... Uden penge kunne vi jo ikke komme afsted! Vores aller-sidste håb var mit MasterCard, som jeg egentlig kun har med, hvis mit Visa skulle blive stjålet. Første forsøg - og wupti, penge! YES! Vi hastede ind efter billetterne og belønnende derefter os selv med en smoothie på den lokale café Tongl Reef. Vi belønnede vist også os selv med lidt for meget rom og cola senere på aftenen... 

SÅ! Fredag morgen stod vi kl 5.30 op med bragende tømmermænd, spiste morgenmad og bevægede os mod båden, der skulle sejle os til Santa Cruz kl 7. Vi ankom et par timer senere til Santa Cruz, hvor vi skulle vente på den næste båd indtil kl 14. Vi fandt en bank, der heldigvis godt ville være venner med Marias kort, fik nogle penge ud og gik derefter rundt og osede lidt i butikkerne, inden vi fik frokost på Waterfront. "Dyr" seafood tallerken, lækkert!
Vi ankom efter endnu 2,5 timer på en noget gyngende båd til Isla Isabela ved 17-tiden. Både på Santa Cruz og her skal man fra sin båd og ind til havnen med en vandtaxa, hvilket jo er meget hyggeligt. Knapt så hyggeligt var det, da vi alle blev sat i én taxa og alt vores bagage i en anden. Vi sejlede ét sted hen og bagagen et andet. Vi kom op fra båden og skulle først igennem (endnu) en kontrol samt betale en "entre" til øen - uden vi kunne se vores bagage, for hele havnen var sort af ventende mennesker. Vi fandt den dog med alt indhold i til sidst og vandrede mod vores hostel. Vi blev indlogeret et lille fint sted med hængekøjer udenfor og fri brug af køkkenet. Men herfra fortsatte problemerne... Vi gik glade med vores snorkelmaske og håndklæde i hånden ned mod byen for først at booke vores dyk på Tortuga Island og derefter snorkle lidt inden aftensmad. Dog er der sket et eller andet her på øen, som har ført til, at kun ét center har certifikat til at må arrangere dykkerture, og alle de andre steder har mistet det. SELVFØLGELIG er alle deres ture fuldt booket både lørdag og søndag - der kun én plads tilbage. Helt ærligt?! Der var intet de kunne gøre, og vi gik nærmest grædefærdige derfra. Vi gik mod stranden for at blive muntret lidt op og stødte pludselig på de to tyskere fra raftingturen i Tena! Vildt nok! Vi aftalte at mødes en time senere for at spise aftensmad, for Maria og jeg skulle altså først i vandet! Vi satte os ned i vandkanten og så en smuk solnedgang, inden vi gik op og fik god mad sammen med de underholdende tyskere. Så det endte med at blive en okay aften alligevel. DOG skulle vi jo have booket en eller anden anden tur til dagen efter og hev derfor fat i ham, der ejer vores hostel, da vi kom hjem for at få ham til at booke en snorklingtur til Los Tunnnels, som er lava-tunneller, hvor man kan være heldig at se søheste. Men ja, ALT var booket IGEN, og vi fandt nu ud af hvorfor: Det er påske og folk har åbenbart ferie?! Tsk! Lad dog være med at booke de ture, som VI skal på - lav noget andet folkens! Nå, der var dog plads på en eftermiddags-snorklingtur til Tintoreras, som er en ø-gruppe lidt væk fra Isabela, hvor pingvinerne holder til. Okay så!

Lørdag morgen stod vi op - klar til en ny dag! Vi havde begge indfundet os med, at vi ikke kunne dykke her på Isabela og var begge i godt humør igen. Vi gik ned i receptionen, lejede to cykler og kørte afsted mod Wall Of Tears. Først kørte vi dog omkring et tourbureau for at være sikre på at komme på tur til Los Tunnels om søndagen. Det blev hurtigt fikset - endda efter lidt prutten om prisen til 10 dollars mindre pr person. Yes! Wall Of Tears er en mur bygget af fanger, som for mange år siden blev sat ud på øen til at bygge deres eget fængsel. Mange døde af det. Vi fandt en masse skilte, der viste os derud, og det hele gik helt fint og udsigten var kanon, eftersom vi nærmest kørte på stranden! På vejen derud skulle der ligge en pink sø, hvor en masse flamingoer skulle holde til. Vi fandt skiltet og der var da også en sø... Men pink var den da slet ikke, og den eneste fugl vi kunne se var en helt almindelig and. Amen?! Nå, vi blev enige om, at det i hvert fald ikke kunne være den sø, der var den pinke sø, og kørte videre mod muren i stedet. Pludselig hoppede Marias kæde af, men heldigvis har far lært mig nogle tricks, så den fik jeg da hurtigt sat på igen! Ca halvandet minut efter kom der en lidt stejl bakke, så jeg rejste mig op på cyklen for at træde rundt, og alt vores uheld blev i dette sekund fordoblet eftersom kæden sprang! Ej helt ærligt verden, giv os lige en chance! Så der stod vi; midt i ingenting kun ca halvvejs mod muren (måske, vi anede det ikke), og kunne ikke cykle videre. Solen bagte på os og de 40 grader gjorde det bestemt ikke sjovt at skulle gå det sidste stykke. En lille-bitte smule held havde vi dog tilbage eftersom en taxa kom kørende fra muren af. Han skulle bare lige sætte sine passagerere af, og så kom han tilbage efter os henne ved muren. TAK! Én god ting fik vi dog ud af at gå, da vi et lille stykke før muren så en vild kæmpe skildpadde, som vi ikke ville have set, hvis vi cyklede.
Vi så muren, svedte en hel masse og bad derefter taxamanden om at køre os til den pinke sø. Han stoppede godt nok ved søen med anden i (dem var stadig ikke pink), men da vi sagde flamingo, lyste han helt op og kørte straks videre. Han stoppede ved en anden sø, som heller ikke var skyggen af pink, BORTSET fra de pinke flamingoer, der lige stod og hyggede sig i den! Et dyr mere, som vi kan sætte flueben ved.
Vi kom tilbage til hostlet med den dårlige nyhed om cyklen, som de heldigvis tog godt nok i mod. Vi fik endda nogle af vores penge tilbage. Hurra! Vi gik herfra direkte mod byen for at finde noget at spise - lidt for mange oplevelser tager på sulten. Men folk på Isabela spiser åbenbart ikke frokost, for ingen restauranter havde åbent. Nu stopper det altså! Nå, vi gik lidt rundt før vi en sidste gang lige ville høre en af restauranterne, hvornår, de åbnede. Nu! Okay, fedt! 
Herfra gik vi direkte i vandet, hvor vi snorklede lidt og hyggede os på stranden sammen med alle søløverne, der tog lur på solsengene og leguanerne, der lå og solede sig på sandet. Vi tog lidt senere tilbage til hostlet for at blive hentet og taget med til Tintoreras. Vi kom med en lille båd ud til øen, hvor vi blev vist rundt. Her så vi det helt rigtige vulkan-landskab - massere af sten over det hele - leguaner, blåfodede fugle, pelikaner og selvfølgelig søløver. OG i en lavatunnel så vi 3 revhajer svømme rundt. Alt for fedt! Vi blev fra øen sejlet lidt ud, hvor vi skulle snorkle. Vi hoppede i vandet og ikke lang tid efter råbte guiden: "TURTLE!" Heldigvis var jeg en af de forreste og nåede at få et glimt af den inden en kæmpe bølge kom og fyldte alle vores snorkler med vand og gjorde alt hvidt af skum - og væk var skildpadden. Øv! Vi kom væk fra bølgerne og så straks to nye! Wow! Til aller sidst så vi en kæmpe stor en, men som hurtigt forsvandt. Men vildt fedt!
Om aftenen spiste vi aftensmad sammen med nogle af de andre frivillige, der også er på "weekendophold" her på øen.

Søndag morgen stod vi tidligt op for at komme ud og se det skildpaddecenter, de har på denne ø. Det er nemlig en anden slags skildpadder end dem på San Cristobal, eftersom skjoldet har en anderledes form. Det var dog ikke en særlig glædelig oplevelse. I forhold til det center, som vi hjælper til på på vores ø, så har disse stortset ingen plads. De kravlede rundt oven i hinanden og havde ikke noget grønt i deres områder. Øv-oplevelse. Vi gik de 2 kilometer tilbage til byen, hvor vi blev kørt ud til båden, der skulle sejle os ud til Los Tunnels. Los Tunnels er et sted, hvor lavaen fra tidligere vulkanudbrud har formet tunneler/små broer hist og her, og som nu er blevet oversvømmet af havet.
Da dette sted er meget populært for snorkling var der en 6-7 både derude. Vores guide tog os derfor med derhen, hvor han vidste, at alle de andre både ville slutte deres tur, og vi kunne derfor være alene der. Vi hoppede i, og så straks en kæmpe havskildpadde. God start! Herefter kom en glad søløve svømmende, som ville lege. Den svømmede helt tæt på os, lavede kunster og svømmende imellem os allesammen. Vi svømmede lidt videre og så to pingviner stå oppe på en klippe. Straks hoppede den ene i, så vi kunne se den svømme under vandet! Vi så herefter en hel masse fisk, store fisk og endnu flere skildpadder. Det er helt utroligt, så tæt man kan komme på dem, så jeg har fået optaget det fedeste film med dem! Og nå ja - vi slap heller ikke for uheld i dag: I et forsøg på at svømme igennem en grotte under vandet slog vi begge to benet op i "taget" over os og fik nogle halv-store sår. Ens ben er åbenbart højere oppe end ens hovede, når man dykker ned... Tsk! Men heldigvis kunne hajerne ikke lugte blodet, så de holdte sig væk, hæhæ!
Vi kom efter en lille svømmetur rundt omkring tilbage til båden igen, men det var slet ikke tid til at komme op, for en af guiderne havde spottet en søhest!! Så det kan da nok være, at jeg kunne svømme stærkt for at komme derhen! Man skulle dykke 5-6 meter ned for at se den, for den er ikke så fotogen som fx skildpadderne og søløverne, men jeg fik den på kameraet. YES! Så jeg tror nok, at jeg har en mor, der er ekstra misundelig nu! 
Herefter sejlede vi ind i mellem tunnellerne og lagde til land, for at gå lidt rundt på klipperne. Her sagde to blåfodede fugle lige hej, og landskabet var utrolig smukt. En af guiderne kom hen til Maria og jeg og spurgte(som vi efterhånden er blevet spurgt om ret mange gange nu!), om vi var søskende. Vi grinte høfligt og sagde nej - hvorefter manden så gudhjælpemig spørger, om vi så er kærester?! Ej lille mand, nu stopper festen! 
Efter en lille snack sejlede vi videre til det næste snorkle-sted, hvor vi virkelig svømmende i mellem tunnellerne, og nogle gange skulle vi kravle hen over stenene for at følge med guiden. Vi så her endnu flere skildpadder og en masse farvestrålende fisk. Også en kæmpe stor stime af nogle fisk på størrelse med en stor tallerken svømmede forbi. Dog så vi ingen hajer, øv! Men alt i alt en helt fantastisk tur! Wow!!
Eftermiddagen blev brugt på stranden selvom der har været lidt dårligt og overskyet vejr i dag. Men det gør nu ikke noget, når der stadig er 25-30 grader.
Vi er nu så småt ved at skulle sige farvel til smukke Isabela, som virkelig har gjort STORT indtryk på os. Her er så fredeligt og stille tiltrods for alle turisterne. Asfaltveje er der ikke noget af, de er lavet af sand og grus og husene er bygget i en dejlig afslappet stil - de fleste af træ med palmeblade som tag. Så tiltrods for alt det uheld, der har forfulgt os de seneste dag, så ELSKER vi Isla Isabela. Et af de smukkeste steder, vi har set! Tak for en dejlig weekend!

Mandag morgen kl 6 tog vi båden tilbage til Santa Cruz, hvor vi igen skulle vente indtil kl 14 på båden til San Cristobal. Her kiggede vi på, hvilke muligheder vi har for næste weekend, som vi regner med at tilbringe på Santa Cruz. Vi fik både kigget på en dagstur til øen Floreana og et dyk ved Seymour, hvor det skulle være muligt at se hammerhajer! Så det skal nok blive godt. Vi besøgte også Charles Darwin centret, hvor de havde et museum og endnu et reservat med skildpadder. Og her havde skildpadderne godt med plads. Dejligt at se! Vi kom tilbage til vores dejlige lille ø sidst på eftermiddagen, og hjemme i huset blev vi taget imod af en stor-smilende Christina. Åh altså, den dejlige dame! I morgen står den på arbejde igen - vi skal ud at lægge mere gift ud for rotterne i bjergene. Og så er der kommet 4 nye til vores projekt - spændende!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar