onsdag den 5. marts 2014

Namibia og bjergvandring

Lørdag aften tog vi alle ind på en restaurant anbefalet af vores guider - her var det nemlig muligt at få game-meat, som er kød fra dyr, der lever på savannen. Denne aften skulle vi også sige hej til vores 6 nye medlemmer af gruppen, men også farvel til 2, bl.a. min teltkammerat Kerri. Øv! De 6 nye er dog rigtig søde - OG to af dem er nordmænd, så ENDELIG kan jeg få snakket lidt dansk! Min hjerne er blevet så engelsk-fikseret, at jeg endda er begyndt at tænke på engelsk, omg!
Vi fik alle alt muligt specielt (og hamrende godt) mad den aften! Vi får nu rigtig god mad alle dage, men det her var godt nok toppen af poppen. Jeg fik et kæmpe spyd med kød fra både en zebra, krokodille, struds, springbok og oryx(antilope-lignende ting). Og jeg siger jer: WOW!! Strudsen er pt min favorit stærkt efterfulgt af krokodillen. 
Søndag morgen, efter en god nats søvn i en hotelseng var det tid til farvel-knus til Kerri. Rigtig sørgeligt, for vi svingede bare sammen, til trods for, at vi kun har kendt hinanden i 9 dage. Men nu har jeg mig et sikkert overnatningssted i Sydney - så der må jeg vist hellere tage til engang.

Vores nye overnatningsted var ca 150 km nord for Windhoek, inde i bjergene. Køreturen dertil var utrolig flot, men ikke nær så flot som vores campsite! Vi var omgivet af en stor bue af bjerge hvor der ovenpå var en slags plateau. Forestil jer et almindelig bjerg, men hvor toppen lige er hævet 10 m direkte op, så man kan se de røde sten, som bjerget består af. Smukt! Eftermiddagen blev tilbragt ved poolen - i selvskab med de sat*** aber! Denne gang fik vi fornøjelsen af baboons, som så åbenbart er endnu mere aggressive og tilmed dobbelt så store, som dem vi ellers har været vant til. Så det var jo bare super...! De lod os heldigvis være, eftersom vi var ret mange samlet. Sidst på eftermiddag gik turen op af bjerget. Nogle sten var ét sted faldet ned fra plateauet, så det var muligt at kravle op af dem, og derved komme helt til tops. Vi fik fortalt, at der ville være en form for sti derop - og det var der da også.. Altså en FORM for sti! "Stien" var egentlig bare en lang række af store kampesten førende helt vejen op. Så gåturen blev mere til en klatretur. En ret varm klatretur - men det var nu ret fedt. Da vi nåede toppen var det helt klart det hele værd! Wow. Landskabet derfra var helt fladt, så vi kunne se, så langt øjet rækker, og der var bjerge til begge sider.

Aftensmaden blev serveret kort før solnedgang, og grundet en kæmpe regnsky, der hang lige foran solen var det som om, at himlen brændte! Afrika forstår bare at levere de smukkeste solop- og nedgange! Det smukke syn og hyggen varede dog ikke længe, eftersom denne regnsky ikke havde tænkt sig at passere uden at vække opsigt. Lynene og tordenen kom hastigt nærmere, og få minutter efter havde vi rykket hele baduljen ind i toiletbygningens tilhørende minikøkken. Men der sad vi jo også fint!

Søndag aften blev afsluttet med en bøn fra min side om, at Lottes operation mandag kommer til at gå, som den skal. Held og lykke min skat! Og alle I andre; kryds lige jeres fingre sammen med mig - hun fortjener godt nok, at alt det her sygdoms-pjat skal være slut NU! 

Mandag kørte vi yderligere nordpå mod Etosha nationalpark - bare en lille park på 25.000 kvadratkilometer.. Her kørte vi rundt og ledte efter dyr i 3-4 timer, og vi fandt da både giraffer, elefanter, oryx(slå det op - ved ikke hvad den hedder på dansk), antiloper, Sydafrikas nationalfugl(som er vildt sjælden at se) og sidst men ikke mindst: næsehorn! To af den hvide slags! Der findes kun ca 20 næsehorn i denne park, så vi var virkelig heldige! Men... Stadig ingen løver eller leoparder. Øv.

Vi ankom først til vores campsite ved 18-tiden, hvor vi skulle skynde os at sætte vores telte op, fordi vi skulle nå at se solnedgangen, som skulle være ekstra flot her, fordi man kunne gå et lille stykke op af en bakke og se den lige foran et vandhul. Vi blev dog hurtigt distraheret i teltopsætningen af endnu et dyr - honninggrævlingen (honeybatcher). Dette kære lille kræ, der ligner en lille bjørn/hund vandrede rundt på pladsen og gik i alle de skraldespande, den kunne finde. Vi holdte os dog på en behørlig afstand, da dette ellers så søde lille dyr åbenbart er hamrende farlig, og absolut ikke bange for noget som helst! Selv krokodiller og løver kan den finde på at angribe, wtf?! Vi fulgte den stille rundt på pladsen og så den lave ravage rundt omkring, men til sidst fik den nok af alle fotograferne, så den løb direkte imod os hvæsede og visende tænder, og væk var vi!

Solnedgangen var helt fantastisk! Som i; jeg har aldrig set noget lignende. Udsigten udover vandhullet var helt fantastisk og de to-tre skyer, det var på himlen gjorde det hele ekstra farverigt - WOW. 

Efter vi havde spist må den lille grævlings næse kunne lugte, at der nu lå omkring 40 kyllinheskrog i skraldespanden og kom vandrede som om den ejede stedet. Med kurs direkte mod skraldespanden (og os) flyttede vi os alle både i frygt, men også for at hente vores kameraer. Og det skulle vise sig, at blive noget af en forestilling! Med hovedet helt nede i skraldespanden, blot hængende i dens klør på bagpoterne, fik den fisket et par knogler op - hoppede ned fra skraldespanden og lagde sig godt tilrette mellem vores borde og stole(hvor vi naturligvis alle var flygtet fra) og nød sit festmåltid. Ben efter ben hoppede den op på skraldespanden og hentede. Lige indtil det gik galt for dn lille fyr - kløerne gav efter, og han væltede direkte ned i spanden. Af bare forskrækkelse kom den hurtigt op af spanden, tog sit ben med lidt længere væk og spiste der. Vi kunne nu tage skraldespanden og rykke den lidt væk. Det lille kræ blev herefter muggen og drev nu os alle rundt på campen for at lede efter sin spand. Til sidst blev han sur og gik hjem! Men med fuld mave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar