søndag den 2. august 2015

Besøg i Dumaguete

Lørdag aften efter aftensmaden skreg Josses og min mave på is - og siden det var os, der var trængende, så var det naturligt nok også os, der måtte afsted på indkøb. Og heldige var vi da også, at de i den første bod/kiosk/kald-den-hvad-du-vil-butik, vi kom til havde en kæmpe bøtte chokoladeis. KØBT! Og efter at have ventet to lange timer på vores takeaway mad (filippiner-tiden går ikke lige så hurtigt som europæer-tiden åbenbart), så var vi godt is-trængende efter aftensmaden. Jeg fandt skåle og Josse fandt isen frem. Straks beskylder hun mig for at have smug-smagt på den, fordi låget ikke var tæt. Ikke fordi jeg ikke kunne have fundet på det, men jeg benægtede blankt. Grunden til at låget havde været åbent var simpelthen fordi, at indholdet ikke var is, men en eller anden filippiner-families nedfrosne rester! Forestil jer skuffelsen i mit ansigt - stående klar med ske og skål i mine hænder. Jeg kunne seriøst have grædt! Og vi havde betalt næsten 40 kr for det møg. Ej! Det stod endda ned i lårfede stråler, så vi kunne/gad ikke engang gå op og bytte den. Ja, så blev vi jo nødt til at gå i seng i stedet for! ÆJ!

Søndag var en "lad-os-se-hvad-der-sker-dag". Vi startede (for god ordens skyld selvfølgelig) med morgenmad og så vejret an. Og i dag ville solen faktisk godt skinne på os (!!!), så vi tog på stranden. Det varede dog ikke længe før vi ikke kunne holde til at ligge der mere (og før skyerne kom), så vi besluttede at tage til byen Dumaguete for at få frokost og shoppe i et storcenter, vi havde hørt om. Vi tænkte, at vi lige ville være smarte og tage vores nu 10 kg tunge strandhåndklæder (godt fyldte med sand og salt) med op mod byen i håb om at finde et vaskeri. Men altså - midt på dagen og med 3 børn, der er i knapt så godt humør, når de er sultne - tja, så kan I selv tænke jer til stemningen, da et vaskeri ikke liiiige var til at finde. Vi tog en tricycle, som kørte os dertil. "Hvor lang tid tager det at få vasket", "Hmm 3 dage". What?! Nej tak så. Så måtte vi jo tilbage til hostlet med tøjet, før vi igen kunne bevæge os op mod byen for at tage en Jeepney ind mod Dumaguete. Endelig kom vi afsted! Og vi blev endda sat af lige foran centret, kanon! Vi gik ind og på jagt efter mad. Og mad fandt vi, og var så endelig klar til at kigge butikker. Der var dog også et danseshow kørende (til KÆMPE begejstring for de 13-14-årige filippinere) midt i centret, som lige skulle tjekkes os. 
Vi fik da købt nogle småting - sko hernede koster nærmest ingen penge, så der røg da et par par med hjem. Efter dette center kunne vi jo lige så godt tage det andet center i byen med også - så på en tricycle igen og afsted. Dette var dog lidt mere kineser-præget og meget af tøjet havde 1000 forskellige farver. De fik ikke vores pengepung at se. Derefter gik jagten ind på en hæveautomat, selvom mor egentlig bare IKKE gad mere. Så denne gang måtte ungerne slæbe den trætte mor med. Skæbnen ville selvfølgelig at lige præcis den eneste automat, der kan lide vores kort var i stykker... Ej! Nå, på jagt efter en ny. Mor var fan... Vi fandt den heldigvis hurtigt! Herfter op på en tricycle (igen) og mod busterminalen. Vi fangede lige bussen i farten, men fik uheld i heldet, da vi så fik den yderste røvballe på sæderne. Men vi kom da hjem! Og hvilken fest vi kom hjem til. Alle bordene på terrassen var skubbet sammen og de havde alle siddet og spist et kæmpe måltid sammen. Heldigvis var der rester til os.
En masse thailandsk mad, norske kødboller og kæmpe-rejer fra en af de lokales rejefarm. Og ja, så lige en åndssvagt god kage til dessert! Yes! Så kunne vi ellers godt pakke vores indkøbte kylling væk igen. 
I morgen ved vi heller ikke helt, hvad der skal ske. Måske et prøvedyk til Frede og Josse, eller måske den trekkingtur, som hostel-far så forfærdelig gerne vil have os med på?!

Vores videre færd er lidt på tegnebrættet i disse dage. Vi kan ikke helt beslutte os for - og egentlig heller ikke finde ud af, hvad der er mest smart. Men vi ender nok på øen Siquijor og til sidst på Cebu, hvor vi satser på at flyve fra Cebu City til Manilla, som vi skal flyve hjem fra natten til tirsdag d. 11. I må jo pænt vente med at høre videre!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar