mandag den 27. juli 2015

Velkommen til backpacker-livet!

Mandag tidlig morgen stod vi op, og pakkede det sidste af vores grej sammen og forlod hotel Isla La Bonita og Boracay. Vi fik kastet al vores bagage op på taget af en tricycle og blev fragtet til havnen. Herfra til Caticlan og her videre med en bus mod byen Iloilo. Og hvis vi nogensinde har følt os uheldigt behandlet af højere magter, så var det i hvert fald ikke i dag! Vi kom hen til bussen 5 min før den gik - blev pakket sammen og satte os til rette. I airconditionings svalende kulde! Ahhh. Frem med morgenmaden og chaufføren satte en gammel film med Bruce Willis på. Alle var glade! Vi havde alligevel 5 og en halv time foran os. Vi kørte afsted og gjorde et par stop undervejs. Toilet-stoppet var ikke noget, der faldt i Fredes og Josses smag. Der var jo ikke noget bræt på toilettet og det kunne jo heller ikke skylle ud?! Velkommen til Asien gutter... Her får man gratis lårmuskel-træning på sine toiletbesøg, og når der skal skylles ud, så bruger man den fine bøtte med vand i ved siden af toilettet og hælder oveni. Papir? Det bruger de helst ikke - men hvis du absolut skal bruge det, så koster det gerne penge og skal helst smides i spanden ved siden af kummen. 
Videre med bussen! Som selvfølgelig var forsinket - alt andet ville jo være unormalt. Selve turen med bussen føltes slet ikke så lang (mest pga af filmen - ja), for at kigge ud af vinduet var som en film i sig selv. Her kunne vi virkelig se det ægte Filippinerne og fornemme lidt af deres hverdag. Det er godt nok ikke mange, der har et "rigtigt" hus at bo i - et lille skur flettet af bambus eller bygget af tagplader er mere normalt. Og får du øjenkontakt med en af dem, der sidder i en af de store her-slapper-vi-lige-af-grupper, så er du garanteret et smil! 
Vi ankom til Iloilo, hvor det jo nærmest lyste op med røde blik og sirener, at vi var turister, og straks havde vi 10 filippinere hængene, som SAGTENS kunne køre os derfra og til månen, hvis det skulle være! Ellers tak du. Vi fik fat i en rigtig taxa (med taxameter og det hele, uhauha), som kørte os til havnen. Her var vi igen svineheldige! Vi ankom ca 14.15 og så først til vores ærgelse, at færgen sejlede lige forbi os... Men da vi kom hen til skranken stod der, at 14.10-færgen var forsinket og først gik 14.30. FEDT! Dén kunne vi nå. Stik os nogle billetter (og da selvfølgelig også en omgang skatter oveni - dem er de helt vilde med) og ombord med os. Vi satte os tilrette og afsted det gik. Halvanden time senere ankom vi til Bacolod, hvor vi så stod så smukt igen - nu med endnu flere sirener og spotlys på turist-skiltet vi tydeligvis har klistret fast i panden - men uden et hotel. Hurra! Vi havde dog udset os et i vores Lonely Planet Guide bog, og vi fik en lokal Jeepney til at køre os dertil. De havde heldigvis et par værelser ledige til os, og også nogle ganske billige nogle. Men luksus-tiden var tydeligvis forbi... Senge med madrasser på tykkelse med en havehynde, kakerlakker (okay kun nogle enkelte) og en blæser til at lufte os (farvel aircon) er vel også en slags "hotel". Ren backpacker-mæssigt var det et helt fint hotel - men ren Josefine-mæssigt, så var det knapt så passende. Men hun overlever! Velkommen til backpacker-livet.
Vi blev i hvert fald indlogeret og gik herefter ud i byen. Vi har i morgen planer om at besøge nogle varme kilder i et område kaldet Mambucal, og vi opsøgte den lokale turist-information, som gav os et par foldere og et par fif. 
Byen Bacolod er ikke videre charmerende. MASSERE af trafik, tydelig os fra biler hængende i luften og 1000-vis af filippinere, der opfører sig som om, at hvide mennesker er rumvæsener. Så vi valgte den nemme løsning til aften: McD. Vi fik spist inden det blev mørk, for måske det ikke ville være så klogt at gå ad den lille sidevej, der fører til vores hotel, når mørket var faldet på. Vi købte nogle snacks med hjem og satte os på værelset og spillede yatzy. 
I morgen står den som sagt på tur til Mambucal, som virkelig skulle være et besøg værd. Vi glæder os i hvert fald og krydser fingre for, at vejrer holder! Regntiden mærkes der lidt mere til her, og vi har knapt nok set solen i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar