Oppe af bjerget var der hunde koldt! Som i omkring 10 grader - og den næste morgen, helt oppe ved vulkanen, skulle der kun være 4 grader! De bruger ikke ligefrem radiatorer her, så værelserne var iskolde! Jeg prøvede at tage et bad, og var fra start af overbevist om, at det var koldt vand, men efter et minut eller to, så blev det brandvarmt! Jeg skulle slet ikke røre ved det uden at blive brændt, så det var ikke fedt at stå der med indsæbet hår... Her skyller man ikke ud i toiletterne. Men lægger papiret i en kurv ved siden af og hælder efter ens afsluttede business en spand vand ned i toilettet - og hvis man har lavet nr. 2 og der sidder lidt fast, så bruger man ikke toiletbørste, men en lille bruser, som hænger ved siden af toilettet - så den måtte jeg så vaske mit hår med. Iskoldt vand! Så jeg lagde mig ned i soveposen iført både bukser og trøje og lagde det tykke tæppe, der lå på sengen over mig - og jeg frøs stadig! Æj...
Nå, jeg stod op igen 3.30, klar til at tage mod et viewpoint, hvor man skulle kunne se solopgangen samt Bromo-krateret og en høj vulkan. Jeg turde dog ikke håbe på noget efter den anden morgens skuffelse. Vi blev hentet af jeeps og kørt en time opad. Herfra skulle vi gå et lille stykke, inden vi kom til pladsen, hvor det hele kunne ses fra. Der var så andre, der havde fået samme idé, så der stod nok 200 andre, da vi ankom - og ALLE udsigts- pladserne var selvfølgelig taget. Så det var bare frem med mase-genet og se, hvor tæt man kunne komme på hegnet, eller se, om man kunne få stukket kameraet ind i mellem nogle andres ben. HELDIGVIS var vejret klart, så jeg så rent faktisk solopgangen - og hvilket syn! Wow det var smukt! Samtidig kunne man kigge til højre og se et tykt lag af skyer ligge hen over jorden, og se krateret og vulkanen stikke op. Amen jeg siger jer folkens - WOW! Utroligt smukt - noget af det smukkeste jeg nogensinde har set, faktisk.
(Bromo krateret og vulkan)
Efter at have taget nok 200 billeder gik vi ned igen, fandt vores jeep blandt 100 andre og kørte mod selve krateret. Da vi kom ned af bjerget, kørte vi i en slags ørken af sort sand det sidste stykke - ret specielt. Vi parkerede og skulle herfra gå et godt stykke opad for at komme op på kanten af krateret, hvor man kunne kigge ned. En masse lokale stod dog klar til at tage én derop på hest, men her kunne jeg da spare nogle penge ved at gå. Føj, en gåtur! Ikke nok med, at hele gåturen vare i sand og derfor endnu hårdere, så fløj der kontant sand op fra hestene, der red forbi, så det var ikke fedt at trække vejret! Efter en del anstrengelser (formen er ikke, hvad den har været) nåede jeg toppen, og kunne kigge ned i krateret. Endnu mere specielt! Man kunne kigge ned og se et stort hul i jorden, hvorfra der konstant kom røg op nede fra jordens indre. Igen: Wow!
Det er virkelig det bedste ord at beskrive den morgen på: WOW!
Da vi kom tilbage til "hotellet" fik vi hver udleveret en lille kasse med vores morgenmad. Faktisk helt ok - der var da både toast, en slags ost, et æg og en banan. Man blev da mæt! Herefter ventede jeg en halv time på minibussen, som kørte mig tilbage til det sted, hvor vi skulle skifte bus dagen før, og igen her ventede vi en lille times tid på den næste minibus til det næste sted kaldet Ijen. Dertil var der 6 timers køretur i en skod-bus uden aircondition. Ikke fedt!
Hen under aften ankom vi til stedet, hvor vi skulle overnatte. Et rigtig fint sted med rigtig fine værelser - og vigtigst af alt: Varmt bad! Jeg tog verdens længste bad - SKØNT! For her er der selvfølgelig også skide koldt, så det var virkelig tiltrængt - også selvom jeg havde svedt hele dagen på minibussens lædersæder! Vi fik serveret en kæmpe gang aftensmad, inden alle gik i seng allerede omkring kl 20 - vi skulle være klar til at stå op kl 3.30 igen i morgen! Et mindre problem var den moské lige i nærheden, som skreg deres meget højlydte bøn ud igenne højtalerne, som egentlig bare mest minder om en fuldvoksen mand, der bliver rykket i håret en "sang". Og at de blev ved til kl 23.30 gjorde mig da ikke ligefrem i godt humør. Møg ramadan...
Fredag - på min kære lillesøsters fødselsdag, tilykke! - stod vækketuret igen til 3.30 - op og have morgenmad, inden vi blev kørt i halvanden time ud til Ijen Kraterets fod. Her ventede en noget hård hikingtur på 3 km op til en sø, som ligger i krateret. Hele vejen blev vi fulgt af en flok lokale, som gik med en masse kurve - de skulle op og hente sulfat, som blev dannet oppe i krateret. Efter en rigtig hård tur, kom vi op til udsigten, og ja, det var igen det hele værd! Wow! Vandet i søen var helt blåt og ved siden af, kunne man se røgen komme op fra krateret.
Turen tilbage var mere til at overkomme - vi blev efter en times tid (de indonesere er lidt langsomme i det), delt ind i biler og kørt afsted. Igen stoppede vi ved et "kontor", hvor vi skulle skifte over til en stor bus - ikke ligefrem et godt byt! Den var bare gammel - ingen aircondition og rigtig mange mennesker og små sæder! Æj! Vi blev kørt til færgen, sejlet over, og endelig befandt jeg mig på Bali! Nu skulle en bustur på 3 timer til Denpaser bare lige overståes... I Denpasar stod ca 1 million taxachaufførere klar til at køre os hvorhen vi ville, og vi fandt da en til en god pris. Jeg fulgtes med 4 tyske drenge og et canadisk par, og eftersom vi alle havde en hel del bagage blev vi klemt en del sammen inde i minibussen - men vi havde også fået den billigt! Vi ankom en times tid senere til Kuta, som er hoved-turist stedet, så at finde et sted at sove var ikke svært - mig og tyskerne fandt endda et sted med pool! Som om vi havde brug for det - stranden er 5 minutter væk!
Så i morgen står den bare på AFSLAPNING! Og måske lidt surfing - nu ser vi! Ses!



Ingen kommentarer:
Send en kommentar