mandag den 14. juli 2014

Åh Gili T, din dejlige ø!

Altså - i skrivende stund er jeg ankommet til Gili øen kaldet Trawangan (kaldes i daglig tale Gili T), og kan allerede sige, at det var det hele værd - men jeg vil i samme sætning skynde mig at sige, at turen hertil ikke var for hvem som helst! Først blev jeg hentet 40 min for sent, herefter kørt i halvanden time i verdens mindste og varmeste minibus med alt for mange mennesker og rygsække i! Vi blev sat af på havnen, hvor vi blev en del af et større gedemarked, som gik ud på at få byttet sin kvittering til den faktiske billet til båden. Flere havde allerede været der i flere timer, og var ikke kommet med båden endnu! Herefter blive vi dænget ned på havnen, hvor vi blandt 100 ivrige gadesælgere skulle vente i næsten en time på, at de fik læsset vores bagage oven på bådens tag. Endelig kom vi ind! De heldige var først og fik siddepladser (jeg havde heldigvis en heldig dag!), de resterende måtte sidde oppe på taget sammen med bagagen. Igen lidt mere ventetid inden vi ENDELIG begyndte at sejle. Klokken 2! Jeg skulle have været hentet kl 10 og allerede have tilbragt mere end en time på stranden på det tidspunkt!
Seljturen var dødsens! Åndssvagt høje bølger, og alt for mange folk, der måtte vende mavesækken med vrangen ud af. Man kunne endda se på personalet, at de heller ikke var helt trygge ved situationen - og da de løb tør for brækposer forvandlede dagen sig nok ikke ligefrem til deres bedste. Seriøst - der lå bræk og brækposer overalt inde på den færge, da vi endelig ankom til øen og kunne gå i land. Og her ramte bomben så... Da jeg så de folk, der havde siddet på taget, som var TOTALT gennemblødte og bare ikke så glade ud, så tænkte jeg egentlig ikke videre over det. Først da jeg fik udleveret min HELT gennemblødte rygsæk, blev jeg ret bitter. Omg!!! Det passer bare ikke ind i mit afslapningsprogram at skulle til at have ALT ud og tørre ting. Lort - rent ud sagt. 
Nå, første indtryk af øen var ellers ret lækkert! Her er ingen køretøjer - kun hestevogne og cykler, så her er totalt hyggeligt! Samtidig er her heller ikke så turistet som i Kuta, hvor der er butikker overalt - her er mere en laided-back stemning, som jeg allerede er ret stor fan af. Tilmed kan man cykle øen rundt på blot halvanden time! 
Jeg fandt efter lidt tids søgen et ret lækkert sted at bo, hvor jeg igen har mit eget kæmpe værelse med terrasse og inkluderet morgenmad - og så ligger det 150 m fra vandet. SKØNT! De sidste få timer jeg havde tilbage af eftermiddagen brugte jeg på en lur på stranden - det er vel afslapning! 
Her på øen går de meget op i seafood, og ved alle restauranterne vælger du din egen fisk i disken, som ligger og er helt frisk, og den griller de så til dig. Lidt dyre end andre ting, men stadig - jeg gav den aften 55 kr for et stort spyd med forskellige fisk på, pommes frites og fri salatbar. Ikke til at klage over! Og vildt lækkert mad!

At få serveret morgenmaden på terrassen tirsdag morgen var ikke noget jeg klagede synderligt over! Derefter kunne jeg bevæge mit afslappede legeme ned på stranden, indtage en afslappet stilling og bare slappe af! Ah! I min middagapause fik jeg booket et dyk til om onsdagen og et madlavningskursus til i aften. Det skal nok blive spændende!
Ja, der er ikke meget at skrive hjem om fra min tirsdag eftermiddag - jeg lå på stranden (mest i skyggen, bare rolig), eller befandt mig i det turkise vand. Sidst på eftermiddagen trak jeg i mine ny-indkøbte falske nikesko (jeg kunne ikke lade være!), og gik ca 20 min rundt langs vandet og op til et udsigtspunkt for at se solnedgangen. Og wow! Helt perfekt - ud over vandet, og endda med et højt bjerg, som blev totalt lyserødt lige til venstre for solen. Rigtig smukt! 
Jeg gik tilbage til min lille bungalow, tog et bad og gik hen til madlavningskurset. 7 indonesiske retter kom vi igennem - helt utroligt mad, de har. Alle er selvfølgelig med chili! Desserten var den eneste, der ikke faldt i nogens smag. Det var en form for dej, som egentlig mest mindede om noget tyggegummi-halløj, da vi smagte på det, og indeni var der noget brun sukker af en art - palmesukker kaldte de det. Det blev rullet til en kugle og kogt og derefter rullet i kokos. Og ja, det smagte bare ikke særlig godt. Det var mest konsistensen tror jeg. Min ynglingsret var helt klart Mie Goreng. Jeg har fået den alt for mange gange på restauranter nu - og det bedste er næsten, at det er vildt let at lave! Blot nudler, chili, løg, kål, gulerødder og bønner - altsammen stegt på en pande sammen med soja- og østerssovs. Andre retter at nævne var fx tofu dyppet i peanutcreme, noget kogt salat mikset med peanut-kokoscreme og fisk sammen med krydderier og tomat kogt i et bananblad. Vildt lækkert, og rigtig søde kokke, der lærte os det hele. 
Og puha, så var det også bare i seng, for i morgen tidlig står den på dykning! 
Og nå ja - jeg har nu passeret mindre-end-en-uge-til-jeg-er-hjemme-dagen. Åh altså... Gili T er altså ikke lige en ø, man vil hjem fra!

Først og fremmest skal der lyde et kæmpe stort tillykke til min bedste veninde Lotte, som i dag, onsdag, fylder 20 år. Tillykke!
Jeg stod op, spiste min morgenmad og gik ned til dykkercentret. Her blev jeg mødt af min dykkerinstruktør, som skulle lede dykket. Efter at have prøvet udstyr osv. sejlede vi sammen med en masse andre 5-10 min langs stranden hen til dykkersitet. Her gik vi ned på ca 20 m, hvor vi så en masse koraller og rigtig mange fisk. Vi så også 3 hajer, 2 stingrays(den slags, der slog krokodillemanden ihjel!!!) og en enkelt skildpadde. Rigtig fedt dyk med en masse at se på! 
Efter dykket lejede jeg en cykel og cyklede øen rundt - ikke den mest fysiske udfordring efter det kun tager en lille times tid, hvilket er inklusiv fotostops og træk af cyklen igennem de steder, hvor vejen er for dyb af sand til at cykle i. Rigtig fin tur! Og jeg fik set alle de dyre hoteller - wow! Herefter lagde jeg mig ned i skyggen på stranden med en is i hånden og slappede godt af! Jeg havde jo været alt for aktiv i løbet af dagen, haha! 
Til aften havde jeg bestemt mig for at prøve det såkaldte street-food, som fås på øens natmarked. Er står en masse boder klar med deres friturestegte alt-muligt og køerne til boderne er overraskende lange! Det handler om at vælge de steder med længst køer, så man er sikker på, at maden er nogenlunde frisk og på den måde undgå både dårlig mave og madforgiftning. Men det smager jo himmelsk! Ægte indonesisk mad - skide stærkt, men rigtig godt! En masse ris, nudler og kylling - hvilket er hovedindgredienserne i alle deres retter - ja, i alle asiatiske retter! 
Og ja, så ender jeg nok med at være her på Gili T i 4 dage i stedet for 3, som jeg først havde planlagt. Her er simpelthen for lækkert!

Torsdagen blev egentlig ikke brugt på så meget andet end afslapning. Jeg lejede fra morgenstunden noget snorkelydstyr, eftersom der er et rev lige ud for stranden. Ellers lavede jeg ikke rigtig andet end at drikke smoothies og spise is - skønt! 
Hen mod aftenen besluttede jeg mig for at løbe en tur - simpelthen! Long time no see - og det kunne mærkes! Men jeg fik da en flot solnedgang ud af det! 


I morgen efter morgenmaden drager jeg atter tilbage mod Bali - denne gang til et andet område kaldet Sanur. Et sørgmodigt farvel til Gili T, men helt klart med et "på gensyn" hægtet på! Her er simpelthen så lækkert, at selv det halve ville få mig til at komme tilbage! Og så krydser jeg lige fingre for, at min rygsæk kommer lidt mindre våd igennem turen tilbage til Bali. 
Ses i Sanur!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar