lørdag den 5. juli 2014

Cianjur Homestay

Fredag morgen kl 7.00 stod jeg klar udenfor hostlet og ventede på mit lift til Cianjur. Som de altid er i udlandet, var de 25 min forsinket - men jeg kom da med! Jeg kørte sammen med ene af lokale, og jeg anede ikke, hvor langt der var til stedet. Efterhånden var der gået en time, og vi læssede den første af. Først næsten 3 timer efter jeg var blevet hentet havde vi læsset alle de lokale af, og jeg ankom til stedet. Her blev jeg modtaget med en velkomst-juice og en gang morgenmad, som bestod af ris kogt i kokosmælk, med lidt æg og noget virkelig stærkt ovenpå. Egentlig ret godt! Rigtig lokalt. Straks blev jeg også tilbudt at komme på en tur til en traditionel by den samme dag. Med det samme faktisk! Og eftersom jeg ikke lige havde nogle planer, så var det jo fint. Efter maden blev jeg sat på en scooter (denne gang med en hjelm på!), og kørt ca en halv time hen til et sted, hvorfra vi skulle gå. En fra homestayet fulgte mig hele vejen, indtil vi fandt gruppen, som allerede var taget afsted på turen kl 9. Så jeg svedte en hel del, da vi endelig fangede dem halvvejs oppe af bjerget! Vi havde spurtet! Der var en masse unge med på turen, som også er under det samme "program", som jeg er, så det var rigtig hyggeligt, og de var alle rigtig flinke.
Men vi gik og gik, og vi så en masse flotte udsigter udover rismarker og teplantager. Vi så også en masse huse på vejen, som tilhører folket, der lever traditionelt. Meget sjovt at se. Alle husene var bygget af bambus og havde ingen møbler. Men de så ud til at holde godt! Sidst på formiddagen ankom vi til en af guidernes hus, hvor vi blev serveret en frisk kokosnød med sugerør i. Himmelsk! Helt frisk kokosmælk. Efter vi havde drukket op, skar han nødden op, serverede hjemmelavet brun sukker - og dét blandet med den friske kokos var som en virkelig lækker dessert! Wow. Herfter blev frokosten serveret. Indenfor blev en runskreds af tallerkner sat op, og inde i midten stod maden. Så var det ellers at tage for sig af alle de lokale retter! Og at sidde på gulvet var også en del af charmen. Dog var det lidt synd at se de lokale, som pga af Ramadan, som er igang lige nu, ikke måtte spise. Efter frokost gik vi tilbage ned af bjerget og tilbage til homestayet. 
Jeg blev indlogeret på mit værelset, som bestod af ca 1 kvadratmeter gulv, en stor dobbeltseng og en fane. Toilettet kan som mange andre toiletter i Asien ikke skylle ud, så det gøres ved at hælde vand ned i det, indtil det man vil have væk er væk. Og papiret skal lægges i en spand. Der er ingen håndvask, men blot en hane, så vandet og sæben ligger bare på gulvet. Og ja, bruseren er også bare midt i det hele og afløbet er i det ene hjørne - så det er en oplevelse! 
Jeg bor hos en gut kaldet Yudi og hans familie, og det er Yudi, som arrangerer alt for sine gæster såsom turene rundt i lokalområdet. Der kan bo 5 i hans hus, og rundt omkring i byen kan der bo flere hos en anden familie eller i en bungalow, og så kommer alle hen til Yudi og spiser. Rigtig hyggeligt, for man møder en masse andre rejsende, og man kan tilmed snakke med folkene, der arbejder for Yudi, eller familien selv. Og alle er heldigvis vildt flinke! En sjov ting er dog, at alle de lokale vil have billeder med os. Man bliver tit stoppet på gaden for at få taget et billede med dem. Sært! Men det er kun 1 år siden, at dette sted kom i Lonely Planet bogen, så førhen kendte turister ikke til stedet, og derfor har mange af de lokale ikke set turister før. De er også helt vilde med at sige hej til en på gaden, og fniser og griner helt vildt tit, når de så endelig tør gøre det. Sjovt at se.
Der er bare lige den ting med den Ramadan der... De er vildt glade for deres kæmpe højtaler ovenpå moskeen, hvorfra de kl 4.30 om morgenen spiller HØJT "musik" - en bøn af en art, som fortæller dem, at de skal til at bede. De står op kl lort om natten for at spise, fordi de hverken må spise eller drikke, når solen er oppe, også om aftenen får de et kæmpe måltid. Især det med at de ikke må drikke - heller ikke vand - må godt nok være svært i den varme! Men at de så aflyser en masse af de ture, som jeg gerne ville bruge noget af min tid her på, kunne han godt lige have informeret mig om. Fx kan man ikke komme ud og se rismarkerne, eller en tur med noget traditionel dans... Så nu tager jeg måske herfra en dag eller to før end planlagt, for udover de her ture, så er der godt nok ikke meget at give sig til! Men det giver mig bare flere afslapningsdsge på Bali i sidste ende. Aaahhh.
Aftensmaden var også meget lokal, men vildt lækkert! Især desserten var spisciel. Vi fik en lille klump pakket ind i et blad. Indeni var der en klump klisterris, som var blevet grønne pga bladet og inden i dette var der kokos blandet med brunt sukker. Wow det smagte bare godt!! Jeg håber virkelig på, at kunne komme på madlavningskursus her, men damen som skal afholde det er desværre syg. Så kryds fingre for, at hun bliver rask snart!

Lørdag morgen tillod jeg mig selv at sove længe eftersom jeg først skulle på tur ud til en flydende by kl 13. Den samme nat ved 2-3 tiden havde jeg hørt nogle nye komme til stedet, og da jeg stod op ved 9.30-tiden mødte jeg en af pigerne. En dansk en af slagsen! Hun var ude at rejse med sine forældre, og de ankom direkte fra DK og hertil. Så det var kørt den tur, der for mig tog 3 timer fra Jakarta på bare 2 timer. Vi fik alle 4 morgenmad sammen, og de er vildt søde! Kommer lidt syd fra Århus af. Vi snakkede en hel del og pludselig blev frokosten serveret! Jeg skulle jo nå at spise inden min tur. Under maden ankom et par mere fra Spanien og senere et andet par fra Tyskland - så der er gang i den! Frokosten bestod af noget klisterris (slet ikke som I kender det - det her hænger HELT sammen i små kugler) i noget sovs igen lavet på kokos sammen med en masse grøntsager. Jeg siger jer: jeg skal leve af store røde bøffer og bare generelt kød, når jeg kommer hjem - for kød, det bruger de godt nok sjældent her! Jeg har ikke fået kød i 3 dage nu. Hvad er det for noget?! Nå, jeg overlever nok. Jeg blev hentet sammen med nogle af de andre og kørt ud til den flydende by. Her sejlede vi rundt og så på husene, som virkelig ligger helt udeni vandet og blot er bygget ovenpå tønder og holdt sammen af bambus. Ret specielt. Vi steg af båden og fik lov til at gå på de mange bambus broer, der er mellem husene. De har også en masse små bassiner i mellem husene, hvor de har fisk. Både til akvarie og til spisning. Så det lever de fint af! Virkelig specielt at se sådan et samfund. Da vi kom tilbage gik jeg en tur rundt i området sammen med den danske familie - knapt så hyggelig en tur - ikke pga selvskabet - men der er bare rigtig mange køretøjer på deres veje, som virkelig larmer, og rundt i kanten af vejen ligger der uendelig mængder af skrald! Overalt. 
Aftensmaden var en god omgang nudler med grøntsager, som man kender det! Efter at alle havde fået booket hvilken tur de ville på dagen efter, sad vi og snakkede, da Yudi kommer og spørger, om nogle vil med ud at se er hospital. Og set kunne da være super fedt, så det sagde jeg ja til! Det var så bare ikke et hospital, men en mand, som sammen med nogle andre arbejde frivilligt for en organisation for at hjælpe psykisk syge, som rundt omkring i landet bare bliver låst inde af deres egne familier, fordi familien ikke ved, hvad de skal stille op med dem. Ret interessant at høre på, men da de 5 lokale, der var tilstede ville tage billeder sammen med os for 11. gang var jeg en smule irriteret! Stop nu! Og vi så også en lidt for lang film om det hele, som jeg sagtens kunne have undværet! Bagefter gik vi dog over og så hospitalet. Ikke just en opmuntrende oplevelse, men man kan da sige, at vi skal være glade for, hvad vi har i Danmark. Klokken blev så også halv tolv før vi kom tilbage, og jeg skulle på tur fra 8-17 ud for at se en botanisk have og et stort vandfald sammen med den danske familie dagen efter. Spændende!

Okay... Søndag morgen blev vi så først hentet kl 10. Indonesisk tid for kl 9! Men vi kom da afsted. Vi blev kørt i en lille minibus ca en time hen til den botaniske have, hvor vi gik lidt rundt og kiggede på alle træerne og planterne. Guiden vidste så stortset intet om planterne, så det var faktisk ikke så meget værd. Det var dog en rigtig flot have! Vi gik til sidst ned og så vandfaldet, som var rimelig skuffende. Vi havde læst om nogle andres oplevelser af det, hvor de havde skrevet, at de var det største, de havde set udover Niagra Falls - og det var det bare IKKE. Nå, men vi så det da. Da vi kom tilbage til minibussen, var klokken ikke mere end 1.30, og turen skulle altså vare til kl 17. Det gjorde den så ikke. På vejen tilbage fik vi guiden til at stoppe bilen ved forskellige små boder, hvor de solgte en masse frisk og spændende frugt. Så vi prøvede en masse forskellige frugter, da vi kom tilbage til huset - vildt lækkert! Resten af dagen gik med afslapning og en lækker-lækker lokal aftensmad efterfulgt af en gåtur om aftenen.

Grundet Ramadanen og at der derfor er mange af turene, der ikke kan lade sig gøre, har jeg besluttet at tage herfra en dag før end forventet. Så jeg tager afsted mod Yogyakarta tirsdag virkelig tidlig morgen, hvor jeg gerne skulle ende tirsdag eftermiddag - Javaøen er åbenbart virkelig stor?! Det tager faktisk 60 timer at komme her fra Cianjur til Bali i bus! Fra Yogyakarta regner jeg med at tage mod en vulkan kaldet Bromo, som jeg vil bestige og derfra til Bali. På Bali regner jeg med at få slappet GODT og grundigt af, samt tage nogle dage på Gili øerne og Lombok for derfra at vende tilbage til Bali og mit fly hjem d. 21. Det ender jo næsten med, at jeg får travlt! Jeg havde faktisk været lidt bange for, at jeg havde FOR mange dage, men det kommer vist til at passe helt fint! Så sorry gyus, I må altså vente helt til d. 22.!

Nå, der kan så ske meget på bare de få timer, siden jeg skrev det sidste lille stykke indlæg! Nu tager jeg så afsted mod Yogyakarta i morgen tidlig kl 5! Ham gutten der har stedet her er lidt irriterende og kan ikke love mig, at jeg kan komme på en tur i morgen... Jeg ville gerne have været ude at se en risfarm - men det blev et nej pga af ramadan. Så ville jeg gerne på en lang hike i bjergene her - nej, fordi guiden, der kender bjergene, er i Jakarta. Lige pludselig! Som første prioritet ville jeg faktisk have været på et madlavningskursus, men hende damen, der skal afholde det er syg! Amen altså... Og der er virkelig bare ikke nok at lave her en HEL dag - det eneste man kan lave udover de ture der, er faktisk bare at gå rundt i byen, som egentlig ikke er særlig hyggelig. Så her til aften kl 21 fik ham der ejer stedet lige hu-hej arrangeret en togbillet. Sådan! 
Så farvel til Cianjur Homestay - det har været en blandet fornøjelse. Det lød af lidt mere end det lige var i min Lonely Planet bog, men sådan er det jo nogle gange. Altid noget, at jeg kunne komme videre herfra med så kort varsel.
Ses i Yogyakarta! Håber DK er fornøjelig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar