mandag den 5. maj 2014

Arbejde, dykning og weekend!

Tirsdag stod den så igen på arbejde, men det var dejligt at se de andre igen! Vi skulle igen op i bjergene og gå for at lægge gift ud for rotterne. Skide irriterende, at de rotter kun spiser æg fra rederne oppe af de aller-stejleste bakker! For op gik det! Puha en tur...! Og det betød selvfølgelig, at vi godt kunne tage på bar om aftenen - det havde vi fortjent! Hæhæ.
Onsdag fodrede vi skildpadder på skildpaddecenteret, hvilket altid er sjovt at se. Derefter fyldte vi kompost i små plasticposer, som bruges til at så planter i. Det var ikke de mest spændende timer i mit liv, lad mig sige det sådan! MEN vi blev tildelt den dejlige nyhed, at vi havde fri om torsdagen, så om eftermiddagen skyndte vi os ned i dykkershopoen for at se, om vi kunne være heldige at komme ud at dykke ved Kicker Rock (meget berømt dykkersted) på vores fridag. Og sandelig ja! Vi er begyndt at blive lidt bekymrede på vores egne vegne, eftersom vi ikke har været uheldige i lidt over en uge nu... Det er usædvanligt! Men vi klager bestemt ikke! 
Torsdag stod vi så op og gik ned til dykkershoppen, hvor de naturligvis ville se vores certifikat. Og ja, selvfølgelig havde Maria ladet det ligge derhjemme. På en taxa og afsted med hende! Men vi kom da afsted og landede efter en times sejlads ude ved "stenen". Vi fik udstyret på, og kom ned under overfladen og igen: WOW! Endnu mere wow end vores sidste dyk faktisk. Vi svømmede langs stenen og så en masse masse fisk og planter inden vi svømmede i mellem de to sten (Kicker Rock består af to sten), og derved svømme inde i en slags gang. Herinde var der vildt meget lys fra overfladen af, og bunden var rent sand, som gjorde det hele endnu lysere. Pludselig svømmede omkring 20 hajer imod os på samme tid, og vi kunne bare stoppe op og nyde synet. Der var også en del store i blandt dem - helt fantastisk! Herfra svømmede vi videre, og kom til et koralrev. SÅ SMUKT! Igen en hel masse fisk, skildpadder og mindsanten også en stingray! Jeg holdte mig på god afstand, bare rolig! Vi kom ud på den anden side af stenen, hvor det bare gik nedad. Også rigtig specielt at se. Store stimer af fisk kom ofte svømmende og gad ikke engang dreje for at komme udenom os, så tit var man bare omringet af fisk. Wow! Det er den absolut mest dækkende kommentar til at dykke på Galapagos: Wow!
2. dyk var ikke så flot som det andet(stadig helt vildt flot, men ikke ligeså flot), eftersom vi "bare" svømmede langs med den store af stenene hele tiden. Dog så vi endnu flere stimer af fisk, søløver og skildpadder. Lige som vi var igang med at lave vores safetystop (vi gør holdt på 5 m i 3 minutter, når vi skal op igen) kom en kæmpe hammerhaj svømmende nedenunder os!!! Wow, det var specielt at se, og vi var alle sammen helt oppe at køre over det! SÅDAN - nu har vi set, hvad vi ville under vandet! Og vi kunne glade tage hjem! Dog løb Marias GoPro kamera lige nøjagtigt tør for strøm, da den kom svømmende, så beviserne er ikke-eksisterende... Men den var der altså! 
Og nå ja, vores held slap så op på dykkerturen. På vejen hjem flyttede vi os fra frontsiden af båden og om til bagsiden. Der var på vejen et lille trin ned, hvorpå jeg gled, og gled direkte ind i en iltflaske med skinnebenet først. Der var dog ikke noget blod, men den skrællede alt huden af på et rimelig stort areal, hvor der nu er HELT lyserødt. Æj... Og min fod er også helt blå, så det kører!

Fredag var leguantælnings-dag = slap-af-dag. Vi talte helt præcist 79 leguaner og hoppede derefter i vandet for at snorkle sammen med søløverne. Derefter lagde vi på vores flade indtil frokost. Og efter frokost fortsatte vi, hvor vi slap. Aaahhhh!

Lørdag stod vi op til en gang morgenmad, som kun er en weekend værdig, hvorefter vi tog ned i byen for at gøre de sidste souvenirers-indkøb (for ja, vi har altså mindre end en uge tilbage nu - vi skal videre allerede på lørdag!!! SÅ trist). Vi stødte her på en af de nye frivillige (der er kommet en hel del nye de sidste par dage), en sød dansk dreng. Vi aftalte at vi senere skulle mødes og tage ud til en god snorkle-strand kaldet Las Loberias (vi har været der før, hvis navnet virker bekendt). Inden vi tog hjem til frokost, havde vi lige et par små-ærinder. Vi skulle først have fat i en papkasse, da vi går og lurer lidt på, at sende noget hjem. For ja - jeg fik taget ALT for meget tøj med. Så både mor og far fik ret - jeg bruger jo kun ca 4-5 af de t-shirts jeg har med! Og da mit souvenirers-hjerte er alt for godt, så har jeg da også et par ting, der fylder i min "lille" rygsæk. Vi fik dog fat i en i vores ynglings tienda (en lille butik/biks), som ejes af en ældre dame og hendes handicappede søn. Sønnen er simpelthen det SØDESTE! Hver gang vi står i kø derinde kommer han altid hen til os, så vi bare kan betale til ham - også selvom vi er aller-bagerst. Han var tilfældigvis ved at pakke varer ud, så selvfølgelig kunne vi få en kasse!(hele samtalen blev ført på tegne/faktesprog eftersom han ikke snakker engelsk, og vi ikke spansk - men det er vi efterhånden vant til, eftersom kun ca 5% af øen snakker engelsk!). Andet ærinde var på apoteket... Som jeg sagde, så er vores held sluppet op, og jeg er løbet ind i en gang halsbetændelse! Gud ved hvordan, for her er 40 grader og man fryser ALDRIG! Som i virkelig aldrig. Nå, men min hals var i hvert hævet totalt op, og man kunne se hvide betændelsespletter dernede. Og nu kan jeg så heller ikke synke uden at skære ansigt og knibe smerten inde, så jeg måtte jo bide i det sure æble og skrive til mor. Hun ville jo have mig til lægen med det samme (kunne jeg næsten have sagt mig selv..), for jeg skulle have antibiotika. Men - mor har tydeligvis ikke været på denne lille ø, og ved derfor ikke, at læger her nok slet ikke er læger, og de snakker da slet ikke engelsk. Og ventetiden er nok ca halvanden uge i et venteværelse, så det kunne hun godt glemme. Dog gik jeg da på apoteket, for vores værtsmor laver stadig helt fantastisk mad - og det vil jeg gerne kunne synke uden smerte! Så jeg troppede op nede på apoteket, åbnede munden og pegede. Hun blev en smule forskrækket med hentede da en æske frem. HELDIGVIS stod en mand bag mig i køen som kunne en smule engelsk, og fik mig forklaret, at jeg skulle tage en hver 12. time. Fint! Herovre får man ingen indlægsseddel med, og da slet ikke på engelsk, så hun spurgte mig, hvor mange jeg ville have, og så brækkede hun antallet af og sendte mig hjem med dét. Nå, så lad os se, om det virker. Jeg ventede dog lige til søndag morgen med at tage den første, for vi havde altså aftalt at skulle på baren lørdag aften for at indvie alle de nye - og penicillin og alkohol hænger vist ikke så godt sammen, har jeg hørt.
Da vi kom hjem til frokost mødte vi endelig faderen i vores værtsfamilie. Sønnen bor nu permanent i Quito, hvor han skal træne fodbold i 3-4 år før han alene flytter til Europa. Knægten er altså kun 11 år, men han er deme glad for at spille fodbold, må man da sige! Faderen fortalte mig, at fordi vejret er ved at skifte lige i tiden (ikke noget vi har lagt mærke til), så bliver alle de lokale syge med halsbetændelse, så jeg må åbenbart have vænnet mig for meget til at være her, at jeg er gået hen og blevet lokal!
Eftermiddagen tilbragte vi på Loborias stranden, hvor vi i vandet så hele 6 havskildpadder, en masse søløver, der ville lege og selvfølgelig en masse fisk. 

Søndag vågnede vi begge med nogle ret så slemme tømmermænd, men afsted skulle vi! Vi havde nemlig aftalt med de to danske drenge, der er her, at tage ud og sejle i to-mands kajkakker - og vi skulle mødes 8.45. Det var jo også dumt at aftale så tidligt! 
Efter at have været oppe at halv-skændes med en ældre amerikaner, fordi han mente, at vi sagtens kunne vente med at få vores kajakker til ham og de 42 andre i hans gruppe havde prøvet finner og maske i butikken fik vi dog vores kajak. Vi kom først til butikken, men han mente at penge kom først, så vi måtte jo vente. Spade!! Vi skulle godt nok holde lidt fast i os selv for ikke alle sammen at flyve på ham. Men vi fik heldigvis vores kajakker før han kom til, så han fik et blik med på vejen. Stranden hvorfra vi skulle gå i er nærmest reserveret til søløverne, fordi de bare altid er der, og der er altid vildt mange. Og den dag var heller ingen undtagelse. Så vi måtte snige os fordi dem og nærmest spring rundt for at komme i. Men vi kom i - også uden at vække den store hansøløve! Sejlturen ud var vildt lækker og forløb uden besvær langs med kysten. Men turen tilbage foregik så i modvind OG i mod strømmen. Æj... Men efter en lang lang kamp kom vi da tilbage til søløvestranden. 
Resten af dagen blev brugt på så meget afslapning som muligt på stranden og med en god film efter aftensmad. Og min halsbetændelse virker allerede til at være bedre nu, hurra!!
Håber at I holder DK lækker, og at I har det godt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar